Endelig juleferie!

by Karga 21. december 2011 16:08

Så fik jeg endelig juleferie og sammen med det tid til at få skrevet det første indlæg på bloggen.. det bliver en blog med lidt af hvert, men mest af alt kommer jeg nok til at skrive om gadgets og smarte hjemmesider jeg falder over og synes andre også skal høre om.

Jeg er en rigtigt stor fan af diverse indholdstjenester, der leverer underholdning i nemme formater, som f.eks YouTube.. og så er de mest populære tjenester endda gratis, bortset fra lidt reklame her og der..

Det skader jo heller ikke med lidt reklame, hvis man til gengæld får nyt og spændende indhold uden at skulle betale eller bryde loven for at få adgang til det.. men når det bliver proppet ind alle steder, med blinkende billeder til at stjæle opmærksomheden fra det man egentlig kom efter, så får jeg nok.. derfor må jeg desværre indrømme, at den første udvidelse til Firefox jeg installerer er AdBlock Plus..

Det er ikke en anbefaling til at vi alle burde installere det, for så lukker siderne eller bliver betalingstjenester.. det er bare en konstatering af et problem..

Hvad synes du? Er du iskold overfor reklamerne eller irriterer de også dig? Har du selv installeret en adblocker?

Tags:

Lidt om forfatteren

Jeg er en ingeniørstuderende fra Aalborg, med interesse for gadgets og internettet.

Indlæg